St. Johns Kapel

Besøg kapellet, så snart du træder ind i Det Hvide Tårn. I den første time efter åbningen er der som regel mere roligt i lokalerne, så man kan nyde kapellets fredfyldte atmosfære, inden besøgsgrupperne når op på de øverste etager. Sidst på formiddagen skynder mange sig forbi på vej til våbenmuseerne, hvilket gør det sværere at standse op og nyde detaljerne.

Sæt 10–15 minutter af, hvis du udforsker stedet på egen hånd, eller 15–20 minutter, hvis du har en guide med. Kapellet er ikke fyldt med kunstgenstande, så oplevelsen ligger i at betragte dets arkitektur, proportioner og det naturlige lys. Hvis man bruger et par ekstra minutter her, får man en velkommen kontrast til de mere travle gallerier andre steder i Det Hvide Tårn.

St. John’s Chapel er en del af White Tower og ikke en selvstændig seværdighed, så du kan blot besøge den i forbindelse med dit besøg i borgen. Hvis det er muligt, bør du besøge kapellet, før du går ind i våbenudstillingerne og de øvrige udstillinger – på det tidspunkt er du mere udhvilet og har bedre forudsætninger for at værdsætte dets rolige enkelhed. Derefter kan du fortsætte til de omkringliggende udstillinger, inden du går videre til resten af tårnkomplekset.

Antallet af besøgende inde i Det Hvide Tårn stiger støt fra sidst på formiddagen og frem, især når Beefeater-rundvisningerne er slut, og de besøgende, der har set kronjuvelerne, begynder at udforske andre dele af fæstningen. Selvom kapellet sjældent føles overfyldt, kan større grupper få det lille rum til at virke mindre fredfyldt. Tidligt om morgenen og den sidste time inden lukketid byder som regel på den mest fredfyldte oplevelse.

Start med at stille dig midt i kapellet i stedet for at gå lige igennem. Herfra kan du i ét blik beundre symmetrien i de afrundede buer, de tykke søjler og den halvcirkelformede apsis. Gå derefter mod den østlige ende for at få et indblik i, hvordan rummet blev indrettet til gudstjeneste inden for en militærfæstning.

Mange besøgende betragter St. John’s Chapel blot som endnu et rum i White Tower og går videre efter blot et øjeblik. Giv i stedet dine øjne tid til at vænne sig til det naturlige lys, og læg mærke til, hvordan den afdæmpede arkitektur skaber sin egen stemning. Husk, at det ikke er tilladt at tage billeder, så benyt lejligheden til at opleve rummet uden at fokusere på dit kamera.

Gå hen til kapellets østlige ende og vend om mod skibet. Den halvcirkelformede apsis fanger straks blikket og skaber de harmoniske proportioner, der er typiske for romanske kirker. Fra dette sted kan man se, hvordan de afrundede buer, de tykke søjler og det hvælvede loft sammen skaber et rum, der fremstår både storslået og bemærkelsesværdigt tilbageholdende.

De gentagne rundbuer, der bæres af solide stensøjler, præger kapellets umiskendelige normanniske karakter. I modsætning til senere gotiske kirker, hvor man lagde vægt på højde og kunstfærdig udsmykning, udtrykte den romanske arkitektur autoritet gennem symmetri, styrke og proportioner. Læg mærke til, hvordan hver bue spejler den næste, hvilket skaber en rolig rytme, der leder blikket gennem kapellet.

Et af kapellets mest slående træk er netop det, det ikke indeholder. Der er hverken farverige blyindfattede ruder, kunstfærdige udskæringer eller overdådige udsmykninger. I stedet lukker små vinduer blødt naturligt lys ind, som fremhæver den lyse sten og de rene arkitektoniske linjer. Resultatet er et fredfyldt interiør, der fremstår bemærkelsesværdigt autentisk, og som giver besøgende mulighed for at opleve et rum, der har ændret sig meget lidt siden normannertiden.

Romanske kirker kendetegnes ved deres rundbuer frem for de spidsbuer, der blev indført i den senere gotiske periode. Disse buer giver kapellet dets markante og harmoniske udseende.

I stedet for spinkle bærende elementer benyttede de normanniske bygmestre sig af tunge stensøjler og tykke mure til at bære bygningens vægt. Det er netop dette, der giver kapellet sin følelse af varighed og stille styrke.

Kapellets enkle indretning var ikke ufærdig – den var bevidst valgt. Den normanniske arkitektur lagde vægt på geometri, proportioner og håndværksmæssig dygtighed frem for kunstfærdige ornamenter, hvilket gjorde, at selve bygningen blev det centrale omdrejningspunkt.