London Zoo blev grundlagt i 1826 af Sir Thomas Stamford Raffles og åbnede i Regent’s Park i 1828 som verdens første videnskabelige zoologiske have. I 1831 overtog det Tower of Londons kongelige dyrepark, åbnede for offentligheden i 1847 og var banebrydende med verdens første reptilhus (1849) og offentlige akvarium (1853) — hvilket ændrede måden, hvorpå verden oplevede dyrelivet.
London Zoos historie | Oplev historien bag verdens første videnskabelige zoologiske have
Inden London Zoo blev en af Londons mest elskede attraktioner, var den et ambitiøst videnskabeligt eksperiment. Den blev grundlagt i 1828 som verdens første videnskabelige zoologiske have og ændrede den måde, hvorpå man studerede, passede og forholdt sig til dyrelivet. Fra at huse eksotiske arter til banebrydende forskning til at være en pioner inden for moderne naturbevarelse – dens historie afspejler det skiftende forhold mellem mennesker og dyreriget.
Tidslinje for London Zoo
1826: ZSL blev grundlagt
Zoological Society of London blev grundlagt af Sir Thomas Stamford Raffles med det formål at fremme den videnskabelige undersøgelse af dyr.1828: Zoologisk have åbner
London Zoo er åben for foreningens medlemmer samt for offentligheden mod fremvisning af en skriftlig »anbefaling« fra et medlem og betaling af 1 shilling. Verdens første videnskabelige zoologiske have.1831: Den kongelige dyrepark blev flyttet
Den kongelige dyresamling fra Tower of London overdrages til ZSL. London Zoo rummer århundreders kongelig dyrehistorie.1847: Dørene åbnes for alle
London Zoo åbner for offentligheden uden krav om en medlemsbevilling, hvilket for første gang gør det tilgængeligt for almindelige londonere.1853: Verdens første offentlige akvarium
Verdens første offentlige akvarium åbner i London Zoo. Oprindeligt hed det »Fish House«, men skaberen Philip Henry Gosse opfandt snart betegnelsen »akvarium«.1914: Bjørnen Winnie ankommer
Bjørnen Winnie er blevet afleveret i London Zoo, efter at den blev reddet af et regiment fra den canadiske hær. Blandt hendes gæster var A.A. Milne og hans lille søn Christopher Robin — hun blev inspirationen til bøgerne om Winnie-the-Pooh, der udkom første gang i 1926.1931: Whipsnade åbner
Zoological Society of London åbner en filial på landet, Whipsnade Wild Animal Park, i Dunstable, Bedfordshire — en zoologisk have på 600 acre og verdens første åbne zoologiske park.1939–45: Forstyrrelser under 2. verdenskrig
London Zoo lukkede på regeringsbeslutning den 3. september 1939. Værdifulde dyr flyttes til Whipsnade af sikkerhedsmæssige årsager. Alle giftige dyr aflives for at forhindre, at de undslipper og udgør en fare i tilfælde af bombning.1991–92: Tæt på lukning
Efter mere end et årti med økonomiske tab står London Zoo på randen af en endelig lukning. En bølge af offentlig opbakning og en donation på 1 million pund fra emiren af Kuwait redder projektet.2026: 200-års jubilæum
ZSL fejrer 200 år med videnskab, naturbevarelse og kultur — to århundreder med banebrydende videnskab, global naturbevarelse og inspirerende forbindelser mellem mennesker og dyrelivet.
En gennemgang af London Zoos historie

Opdagelsernes tidsalder (1826–1876)

Den victorianske guldalder (1847–1900)
Med sine porte åbne for alle blev London Zoo en af det victorianske Londons største attraktioner. Selve ordet »zoo« blev udbredt her, efter at en sang fra 1869 om Regent’s Park gjorde det til en del af det almindelige sprog. Elefanten Jumbo ankom i 1865 og gjorde ordet »jumbo« til et synonym for alt, hvad der er enormt, mens zoologisk have åbnede verdens første insektarium i 1881.

Opdagelse og naturbeskyttelse tager fart (1900–1930)
En periode med banebrydende begivenheder: Europas første komodovaraner ankom i 1913, og en bjørn fra den canadiske hær ved navn Winnie ankom i 1914, hvilket inspirerede A.A. Milnes »Winnie-the-Pooh«. Også kvinderne var med til at omforme institutionen — Evelyn Cheesman blev den første kvindelige kurator i 1916.

Anden Verdenskrig og overlevelse (1939–1945)
Den 3. september 1939 lukkede London Zoo på regeringens ordre. Værdifulde dyr blev evakueret til Whipsnade; alle giftige dyr blev aflivet som en sikkerhedsforanstaltning mod bombeskader. Zoologisk have genåbnede for at holde folks mod oppe, og dens østlige tunnel fungerede som luftbeskyttelsesrum. Det var den eneste gang i zoologisk havens historie, at den lukkede på grund af krig.

En ny æra inden for naturbevarelse (1958–1990)
Kæmpe pandaen Chi Chi ankom i 1958, hvor den blev en national berømthed og inspirerede til det oprindelige WWF-logo i 1961. Zoologisk have skiftede fokus fra samling til bevarelse — den var banebrydende inden for internationale avlsprogrammer, bidrog til oprettelsen af IUCN’s rødliste og grundlagde Institut for Zoologi.

Krise og fornyelse (1991–i dag)
Da zoologisk have i 1991 stod over for en endelig lukning efter mange års økonomiske tab, blev den reddet af en bølge af offentlig støtte og en donation på 1 million pund fra emiren af Kuwait. Den har genopfundet sig selv som en institution, der sætter naturbevarelse i første række — med udvidelse af avlsprogrammer, globalt feltarbejde og adgang for lokalsamfundene. I 2026 fejrer ZSL sit 200-års jubilæum og er stadig en af verdens vigtigste organisationer inden for dyreliv.
London Zoos bygninger og arkitektur
London Zoos 36 acre store område i Regent’s Park er blevet formet gennem næsten to århundreders byggeri, hvor der i hver epoke er blevet engageret førende arkitekter. Decimus Burton anlagde det oprindelige område fra 1826, og blandt de bevarede bygninger er klokketårnet (1828) og verdens ældste zoologiske havebygning, der stadig bruges til sit oprindelige formål, nemlig girafhuset (1836–37). I 1930’erne tegnede den russiskfødte modernist Berthold Lubetkin den ikoniske Penguin Pool (1934) — to sammenflettede spiralformede betonramper, der blev et vartegn for britisk arkitektur — samt Gorilla House (1933), en af de første modernistiske bygninger i Storbritannien. Snowdon Aviary (1965), tegnet af Cedric Price og Lord Snowdon, var Storbritanniens første fuglevoliere, man kunne gå igennem. I dag rummer zoologisk have 13 bygninger, der er fredet af Historic England, hvilket er flere end næsten nogen anden zoologisk have i verden.
London Zoo i dag — hvorfor det er vigtigt

I dag er London Zoo verdens ældste videnskabelige zoo, der stadig drives fra sin oprindelige placering i Regent’s Park næsten 200 år senere. ZSL (Zoological Society of London) står for driften, og alle indtægter fra billetsalget går direkte til beskyttelse af dyrelivet over hele verden.
London Zoo er et besøg værd af mere end blot dyrene – det er en sjælden kombination: et levende naturreservat, et aktivt forskningscenter for naturbevarelse og et sted med ægte arkitektonisk historie.
Ud over selve besøget har zoologisk have en dybtgående indflydelse. Over et dusin arter her er nu fuldstændig udryddet i naturen, hvilket gør deres avlsprogrammer til en reel sidste forsvarslinje. ZSL’s teams arbejder i mere end 70 lande, og organisationens videnskabelige arv – som medstifter af IUCN’s Røde Liste og udgiver af Living Planet-rapporten – placerer den blandt verdens mest indflydelsesrige naturbeskyttelsesorganisationer. Zoologisk havens 13 bygninger, der er fredet af Historic England, bidrager med et kulturarvsmæssigt aspekt, som man næsten ikke finder magen til andre steder.
De mest populære besøgs tidspunkter kan blive udsolgt, især i weekenderne og i skoleferierne. Bestil dine billetter til London Zoo op til 2 uger i forvejen for at sikre dig dit foretrukne tidspunkt og nyd en dag, hvor du kan opleve næsten 200 års historie inden for dyreliv, naturbevarelse og uforglemmelige møder med dyrene.
Ofte stillede spørgsmål om London Zoos historie
I modsætning til tidligere dyreparker, der hovedsageligt havde til formål at udstille eksotiske dyr, blev London Zoo grundlagt i 1828 med det formål at støtte videnskabelig forskning. Zoologer kunne observere levende dyr, studere deres adfærd og udveksle viden, hvilket gjorde den til den første zoologiske have, der blev oprettet med videnskab – og ikke underholdning – som hovedformål.
London Zoo blev oprettet af Zoological Society of London (ZSL), som blev grundlagt af Sir Stamford Raffles og Sir Humphry Davy i 1826. Inspireret af videnskabelige institutioner i Europa havde de en vision om en permanent samling af levende dyr, der skulle fremme den zoologiske forskning og offentlighedens forståelse af dyrelivet.
Fish House i London Zoo, der åbnede i 1853, blev verdens første offentlige akvarium. Det blev designet af Philip Henry Gosse og gav besøgende mulighed for at opleve havets dyreliv i glasakvarier, hvilket bidrog til at gøre udtrykket »akvarium« almindeligt. Dets succes inspirerede til oprettelsen af lignende akvarier i hele Europa og Nordamerika.
Charles Darwin var en af London Zoos mest bemærkelsesværdige besøgende. Han iagttog nøje en orangutang ved navn Jenny og sammenlignede hendes ansigtsudtryk og adfærd med menneskers. Disse iagttagelser dannede grundlag for hans tanker om evolutionen og den fælles forfader, som mennesker og andre primater deler.
Da Anden Verdenskrig brød ud i 1939, lukkede London Zoo midlertidigt og evakuerede mange dyr til Whipsnade Zoo. Giftige dyr blev aflivet på en human måde for at forhindre, at de slap ud under bombeangrebene, mens dele af zoologisk have fungerede som luftbeskyttelsesrum for personalet og de lokale beboere under Blitz.
Der findes stadig flere arkitektoniske vartegn, herunder den fredede Penguin Pool (1934), det victorianske klokketårn, East Tunnel og Decimus Burtons Three Island Pond. Tilsammen giver de et indblik i næsten 200 års udvikling inden for zoologiske havers udformning, fra prydlandskaber til modernistisk arkitektur.
London Zoo har været hjemsted for mange berømte beboere, herunder orangutangen Jenny, den afrikanske elefant Jumbo, inden han flyttede til USA, og bjørnen Winnie, hvis navn inspirerede A. A. Milne til at skabe den elskede figur Winnie-the-Pooh, efter at hans søn havde mødt hende i zoologisk have.
London Zoo startede som en privat videnskabelig samling, inden den åbnede for offentligheden i 1847. Selvom stedet i dag stadig er en populær turistattraktion, er dets primære formål at arbejde for bevarelse af dyrelivet, videnskabelig forskning, opdræt af truede arter og at oplyse millioner af besøgende om beskyttelse af den biologiske mangfoldighed.


