I 1070’erne grundlagde Vilhelm Erobreren Windsor Castle som en fæstning af træ i »motte-and-bailey«-stil. Hans strategiske vision var at udbrede normannernes herredømme langs Themsen og sikre de vestlige tilgange til London.
Windsor Castles arkitektur: normanniske volde, kapeller i den perpendikulære gotiske stil og kongelig fornyelse
Windsor Castle er på én gang en fæstning på en bakketop, et kongeligt hof og et beboet palads og rummer næsten 1.000 års bygningshistorie i ét og samme kompleks. Dens arkitektur kan ikke henføres til en bestemt epoke eller arkitekt: Vilhelm Erobreren grundlagde den normanniske fæstning, Edward III omdannede den til en gotisk kongelig residens, og Jeffry Wyatville gav en stor del af dens nuværende silhuet en dramatisk sammenhæng i stil med det 19. århundrede. Når man bevæger sig fra brystværnene til kapellets hvælvinger og videre til de forgyldte repræsentationslokaler, viser slottet, hvordan militære behov gradvist gav plads til ceremonier, pral og dynastisk erindring. Netop denne lagdelte udvikling er det, der gør det så givende at læse på selve hjemmesiden.
Vejledning til siden om Windsor Castles arkitektur
Kort oversigt over Windsor Castles arkitektur
Arkitektoniske stilarter og påvirkninger
Arkitektoniske højdepunkter på Windsor Castle
Det Runde Tårn
Det Runde Tårn rejser sig fra en kunstig høj i midten af slottet og gør byens silhuet til et tydeligt symbol på normannernes magt og senere på det kongelige pragt.
Hvem byggede Windsor Castle?
Byggefaser
Normanernes begyndelse
Windsor Castle blev påbegyndt omkring år 1070 som en normannisk motte-and-bailey-fæstning. Dets oprindelige formål var af strategisk karakter: at beskytte Themsen-dalen og understøtte den kongelige kontrol vest for London. Den menneskeskabte vold, den forsvarsmæssige indhegning og den strategisk gunstige beliggenhed på bakketoppen bevarer stadig den oprindelige militære logik.
Omdannelsen til et kongeligt palads i middelalderen
I det 14. århundrede genopbyggede Edward III store dele af slottet som et gotisk palads, der var velegnet til hofliv og kongelige ceremonier. Denne fase gjorde, at Windsor gik fra at være en fæstning ved grænsen til at blive et dynastisk prydstykke. I slutningen af det 15. århundrede påbegyndte Edward IV opførelsen af St. George’s Chapel, som senere blev færdiggjort under Henrik VIII, og dermed tilføjede et af Englands mest karakteristiske monumenter i den perpendikulære gotiske stil.
Georgiansk stil og omformningen i det 19. århundrede
George IV gav Jeffry Wyatville til opgave at modernisere og give slottet et mere markant udtryk i 1820’erne og 1830’erne. Tårnene blev forhøjet, facaderne omformet og de indre rum ombygget, så hele komplekset fremstod som et samlet, kongeligt helhedsbillede.
Brand og moderne restaurering
En stor brand i 1992 beskadigede mere end 100 værelser. Restaureringen, der blev afsluttet i 1997, omfattede en omhyggelig istandsættelse af de historiske rum og viste dermed, at arkitekturen i Windsor ikke er fastfrosset i tiden, men løbende bevares.
Det udvendige af Windsor Castle
Det indre af Windsor Castle
Ofte stillede spørgsmål om Windsor Castles arkitektur
Windsor Castle skiller sig ud, fordi det forener næsten 1.000 års uafbrudt byggeri i én fungerende kongelig residens. I samme kompleks kan man se eksempler på normannisk militærplanlægning, senmiddelalderligt gotisk håndværk og kongelige ombygninger fra det 19. århundrede.
Det samlede anlæg på bakketoppen, Round Tower-højen, de store forsvarsmure og St. George’s Chapel har alle bevaret deres middelalderlige karakter. Når det er sagt, blev mange områder senere ombygget, udvidet eller restaureret, så Windsor bør snarere betragtes som et sted med flere lag end som et monument fra en enkelt periode.
Besøgende kan beundre normannisk fæstningsarkitektur, gotisk kongelig arkitektur og især den perpendikulære gotik i St. George’s Chapel. En stor del af bygningens ydre silhuet blev derefter forfinet i det 19. århundrede, hvor de middelalderligt udseende brystværn og tårne blev gjort mere visuelt ensartede.
Forsvarsanlægget er massivt, højt og praktisk: mure, tårne, porte og brystværn, der er bygget med henblik på kontrol og beskyttelse. De ceremonielle rum indeni handler i højere grad om rækkefølge, lys, udsmykning og fremvisning, hvilket gør arkitekturen til et redskab for monarkiet snarere end for krigsførelse.
Rigtig meget. Windsor er blevet udvidet og ombygget af de forskellige monarker, med en omfattende genopbygning i middelalderen under Edward III og store ændringer i det 19. århundrede under Jeffry Wyatville. Efter branden i 1992 blev de beskadigede indvendige rum omhyggeligt restaureret, og derfor er bevaringsarbejdet en del af slottets synlige historie.
Se først på den ydre udformning set fra Long Walk eller Lower Ward, og sammenlign derefter dette billede af fæstningen med de raffinerede rum indeni. St. George’s Chapel, Round Tower, brystværnet og St. George’s Hall er særligt interessante, hvis man vil følge med i de arkitektoniske forandringer.
Hvis du ønsker en mere fredelig udsigt udendørs, bør du komme tidligt eller sidst på eftermiddagen, og husk, at St. George’s Chapel er lukket for besøgende om søndagen. Hvis de sæsonåbne rum er åbne, tilføjer de endnu et kapitel til slottets arkitektoniske historie, så det er en god idé at tjekke, om der er adgang, inden du tager af sted.
